I året for Soyas 70-årsdag er denne grundige og kritiske analyse af det lige så store som inegale forfatterskab udkommet og baner dermed vej for en bredere vurdering af Soya, end hans produktion i de sidste år har givet anledning til. Niels Birger Wamberg påviser, at de bærende temaer lige fra debuten i 20'erne har været den tabte idyl, tilfældets magt og en stundom rabiat trang til sandheden, og han har ladet dette være udgangspunktet for en tematisk gennemgang af værkerne uden hensyn til kronologien. I sin beundring undlader Wamberg dog ikke at gøre opmærksom på de vulgarismer, pjankerier og forenklinger, som så ofte har stillet sig i vejen for Soyas position som en af vore største dramatikere i dette århundrede.