Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Spåkonen


Beskrivelse


Sandra bliver spået af en spåkone. Hvilke uhyggelige ting ser spåkonen i kuglen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. apr. 2011

af

af

Bodil Pedersen

d. 6. apr. 2011

Bogen er tredje bog i serien Ps Ånder og overtro om ånder og overtro for de 9-11-årige. Lix 14.

Det er en ganske uhyggelig historie om pigen Sandra, der bliver spået af en skræmmende spåkone i et tivoli. Sandra får to aviser, hvori hun kan læse om den nære fremtid bl.a. om en ulykke, hvor hun selv er impliceret. Læseren følger Sandra og hører om hendes angst for, hvad der skal ske. Bogen er fyldt med illustrationer i stærke farver, der understreger bogens dystre stemning. Der findes gratis opgaver på nettet.

Man kan sammenligne serien med Gyserklubben. Det er de samme elementer, der spilles på med titler som Voodoo-dukken, 2010 og Nat på kirkegården, 2011 af Jacob Weinreich.

Bogen indfrier læserens forventning. Historien fastholder spændingen hele bogen igennem, men ender dog brat og uforløst uden nogen forklaring. Men det er måske en del af pointen. Der findes ingen forklaring?! Bogen kan sikkert godt skræmme nogle læsere. Her er uhygge, action, drama og mystik, hvilket også afspejler sig i forsiden. For 9-11 år til frilæsning og læsetræning. Ikke for børn med de sarteste nerver.