Spil / computerspil

Space hulk


Beskrivelse


Strategispil. En gruppe terminators er gået ombord i det forladte rumskib The Sin of Damnation. Ombord i det gigantiske, forladte og gamle vrag af et rumskib, et såkaldt space hulk, lurer rumvæsner om hvert eneste hjørne, så kampen for at sikre vraget bliver intens!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2016

af

af

Henrik Schou

d. 6. okt. 2016

En gruppe terminators er gået ombord i det forladte rumskib The Sin of Damnation. Ombord i det gigantiske, forladte og gamle vrag af et rumskib, et såkaldt space hulk, lurer rumvæsner om hvert eneste hjørne, så kampen for at sikre vraget bliver intens! Fra 12 år.

Space hulk foregår i en fjern fremtid, hvor tungt pansrede terminators bekæmper alskens rum-kravl, bl.a. de Aliens-lignende "Genestealers". I spillet leder man en gruppe på 12 missioner i et taktisk trækbaseret gameplay. Soldaterne har begrænsede muligheder for at bevæge sig, åbne døre, skyde eller holde vagt. Taktikken er i bund og grund meget simpel, men i de mørke og snævre gange kan selv simple planer hurtigt gå galt.

Space hulk er oprindeligt et brætspil udgivet i 1989 af Games Workshop som en del af deres Warhammer 40.000 univers (spillet er åbenlyst inspireret af filmen Aliens fra 1986). Computerspillet, der er udviklet af københavnske Full Control, er en tro kopi af brætspillet og det kan mærkes, da det er både langsomt og tungt at spille. Det bliver ensformigt, men har man gode minder om det originale brætspil, vil man sikkert kunne se spillet som et hyggeligt afbræk fra de mere tempo- og actionfyldte spil. Spillet er desuden svært og man er konstant i kamp mod overmagten. Grafik og interface virker lidt gammeldags. På engelsk. Pegi 12.

Spillets taktiske fokus minder om XCOM - enemy within (Playstation 3).