Bøger / skønlitteratur / spænding

Spaghettierne


Beskrivelse


Tegneserie. I forbudstidens New York har de 5 søskende i Centobucchi-familien meget forskellige liv som henholdsvis gangster, betjent, præst, skuespillerinde og husmor. De bryder sig ikke særligt om hinanden, men blod er som bekendt tykkere end vand.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. mar. 2019

af

af

Steffen Kronborg

d. 22. mar. 2019

I forbudstidens New York har de 5 søskende i Centobucchi-familien meget forskellige liv som henholdsvis gangster, betjent, præst, skuespillerinde og husmor. De bryder sig ikke særligt om hinanden; men blod er som bekendt tykkere end vand. Noir krimitegneserie for voksne.

I 1990érne udsendte det argentinske forfatterpar Trillo og Mandrafina en række korte, fortsatte historier om den italienske Centobucchi-familie, tegnet i sort-hvid og delt op i indbyrdes sammenhængende episoder à 8 sider. De 24 episoder i den foreliggende samling i almindeligt bogformat afslutter ikke familie-sagaen, som på originalsproget omfatter flere bind.

Den ældste af de 5 søskende, mafiabossen Amerigo, er omdrejningspunktet for begivenhederne i tegneserien, og den kynisk fortalte beretning om hans ugerninger er ganske barsk læsning. Fortællingerne om de øvrige søskendes meritter giver dog indholdet en mere humoristisk drejning, som hjælper til at få de mange brutale drab i beretningen til at glide ned. Historien er effektivt fortalt af en dreven forfatter, som får god hjælp til formidlingen af Mandrafinas overlegne beherskelse af de sort-hvide kontraster.

En oplagt sammenligning er Abulis og Bernets lakonisk fortalte historier om lejemorderen Torpedo, Torpedo 1936 (Faraos Cigarer). Bind 1. Det store svindelnummer af Trillo og Mandrafina ligger også tæt på "Spaghettierne" i tone og stemningTorpedo 1936. Bind 1Det store svindelnummerEn oplagt sammenligning er Abulis og Bernets lakonisk fortalte historier om lejemorderen Torpedo, Torpedo 1936 (Faraos Cigarer). Bind 1. af Trillo og Mandrafina ligger også tæt på "Spaghettierne" i tone og stemning.