Lovende debutdigtsamling sætter ord på kroppen og fornemmelsen af at være et jeg. Vilde og konstant skiftende digtformer, som vil falde i den kræsne digtkenders smag.
Hvad er et menneske? Hvor sidder jeg'et? Forholdet mellem krop, sprog og sind er et centralt emne i disse digte, fx jeg'ets forbindelse til og kun glimtvise forståelse af sig selv som krop: "Begriber ikke bakterierne // men kroppen / bliver ved // konstant / om sig selv". Andre digte udforsker bl.a. forholdet til kønnet, til andres kroppe eller det interne forhold mellem kroppens dele: "Hver del af kroppen / i familie // med kroppen // fingrene / hændernes // lange drøm". Formmæssigt er der tale om en meget stor spændvidde, hvor udtrykkene skifter hele bogen igennem. Der arbejdes betydende med kursiveringer, blanke ophold, enjambement, brudt syntaks m.m. Med upaginerede sider.
Forfatterskoleuddannede Nanna Storr-Hansens debutdigtsamling er vellykket i al sin kompromisløse vildskab med vilde, anarkistiske formeksperimenter. Digtene er ikke nemme at læse, da de poetiske udtryk konstant skifter. Det yder modstand mod læsningen, og man tvinges hele tiden til at ændre læsestrategi; det er dog særdeles belønnende læsning!.
Storr-Hansens brug af mange former er helt unik, men kroppen tematiseres af flere danske digtere, herunder Cecilie Lind, Bjørn Rasmussen, Asta Olivia Nordenhof, Lea Marie Løppenthin, Olga Ravn, Amalie Smith m.fl.