Bøger / faglitteratur / essays

Spildte guds ord - Balle-Lars : essay i billeder og ord


Beskrivelse


Essay i tekst og billeder, som tager den kulturhistorisk interesserede læser med på en jagt efter oprindelsen til, og historien bag talemåden "Spildte guds ord på Balle-Lars".

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2020

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 27. okt. 2020

Essay i tekst og billeder, som tager den kulturhistorisk interesserede læser med på en jagt efter oprindelsen til, og historien bag talemåden "Spildte guds ord på Balle-Lars".

"Jeg er uskyldig!". Sådan råber Balle-Lars, da han i 1860 er på vej til sit skæbnesvangre møde med skarpretteren, som venter på "Galgebakken på Rakkerbanken i Lekkende skov ved Ugledige". Det bliver også hans tre sidste ord. Hans hoved skal med skarpretterens sværd skilles fra hans krop, fordi Lars har tilstået mordet på "konen i Ugledige". En tilståelse han nu fortryder. Nutidige fotos og datidige illustrationer skildrer sammen med teksten Balle-Lars ulykkelige skæbne. Lars vokser op i fattige kår i Stensby. Begge forældre arbejder hos en lokal godsejer. Lars indkaldes til militæret og bliver korporal. Men snart efter starter Lars sin kriminelle løbebane som ender så voldsomt. Efter dødsdommen får han besøg af præsten J.E. Gjellebøl som bl.a. siger til ikke angrende Lars, der insisterer på sin uskyld: "Jeg vil fremføre guds ord for dig, så længe dine ører kan høre mig." Eva Hvelplund har selv fotograferet og skrevet teksten.

Interessant essay, som med udgangspunkt i talemåden om den ulykkelige Lars, og et velfungerende mix af tekst og fotos, også fortæller social-historik om et meget anderledes Danmark, end det land vi kender i dag.

Talemåden stammer fra Spildte Guds Ord paa Balle-Lars som J.E. Gjellebøl skrev i 1861.