To agenter, fra henholdsvis Amerika og Rusland, må i 1960'ernes koldkrigs Berlin udgøre en umage duo for at stoppe en forbryderorganisation der truer verdensfreden. Til alle der elsker sammenblandingen af spionfilm og komedie.
Berlin 1963. CIA-agenten Napoleon Solo hjælper den smukke datter af en ex-nazistisk videnskabsmand Gaby Teller med at afhoppe. Det sker lige for næsen af hans russiske KGB modstykke Illya Kuryakin. Skæbnen vil dog at de tre kort efter bliver nødt til at samarbejde, da en forbryderorganisation har planer om at få Gabys far til at bygge en atombombe og derved true verdensfreden.
Det er den engelske instruktør Guy Ritchie der er bagmanden, og han er en instruktør der fokuserer mere på stil end på indhold. Sådan er det også her. Det er utroligt flot lavet, og tidsbilledet af Berlin anno 1960'erne sidder lige i skabet. Action-scenerne er velkoreograferede, men det bliver aldrig hverken rigtigt spændende eller morsomt.
Oprindeligt blev historien sendt som tv-serie i 105 afsnit i midten af 1960'erne, men blev ikke vist på dansk tv. En af bagmændene var Ian Flemming og historierne minder da også overordentligt meget om James Bond universet. Denne film når dog på ingen måde Bond filmenes produktionsmæssige kvalitet.