Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Spionhunden. Bind 2

Del 2 af Spionhunden

Beskrivelse


Spionhunden Lara forfølges af sensationspressen, men hun får også tid til at tage sig af en sag om mystiske hundetyverier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juli 2010

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 14. juli 2010

Anden del af serien om Lara spionhunden. Hurtigt læst underholdning for børn i alderen 10 til 13 år, som kan lide ukompliceret spænding. Forsiden lover fart over feltet.

Lara er agenthund, som lever undercover i en almindelig engelsk familie, men i dette bind har hun først problemer med nogle nærgående pressefolk, som vejrer en sensation, fordi Lara netop kan nogle for en hund ret usædvanlige ting. Men hun får i bedste Bond-stil også en opgave, da den engelske efterretningstjeneste pudser hende på en sag med mystiske hundetyverier. Og som Bond udstyres hun ret morsomt med mange mærkelige produkter, som da også kommer hende til hjælp i den farlige sag, som involverer familiens børn på camping og en hæsblæsende køretur på motorcykel efter en storpruttende forbryder. Det er en handling med tempo fortalt i korte sætninger med store typer og ledsaget af morsomme illustrationer af tegneren fra Skrækkeligt skrummelt.

Agentbøger er oppe i tiden med agenter som Alex Rider-serien af Horowitz og Agent engel-serien af Annie Dalton, men Lara er indtil nu ene om at repræsentere hundene i den branche.

Det er letbenet underholdning for børn af begge køn. Rimelig let at læse og ikke så spændende, at den bliver uhyggelig, og så er det ret sjovt at opleve en smågrim hund i rollen som alle tiders store action-helt: James Bond.