Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Spiralportens vogter

Del 1 af Spiralen

Beskrivelse


Fantasy. Hønsepigen Kwami lever i en spiralverden bestående af 14 planeter. Hun drømmer om at blive optaget på Akademiet for Portvogtere. Men da hun ikke er forudbestemt til optagelse må hun først bekæmpe de onde kræfter der truer spiralverdenen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. mar. 2006

af

af

Ulla Møller

d. 10. mar. 2006

Som forfatterens debut Den grønne krystal, 2005 er denne bog en klassisk fantasyroman for de 11-14-årige om kampen mellem det gode og det onde. Den er første del af en planlagt serie på fem bind. Inspirationen fra andre bøger i genren fx Harry Potter er tydelig. Som Harry optages hovedpersonen, hønsepigen Kwami, på en skole der kræver særlige evner af sine elever. Men i modsætning til Harry er hun ikke forudbestemt til en plads på skolen, så før hun når så vidt, må hun bekæmpe de onde kræfter, der truer med at overtage magten i den spiralverden bestående af 14 planeter, hvor handlingen udspilles. Efter en lidt langsom start tager handlingen fart, og trods et sprog der undertiden er noget ujævnt, vil yndere af genren og rollespilsentusiaster lade sig indfange af stemningen og begivenhederne. Det er let at fatte sympati for Kwami, der er skildret som en modig og målrettet person, som vil gøre alt for at få opfyldt sit højeste ønske: At blive optaget på Akademiet for Portvogtere. Ellers er bogen, som det hører sig til i genren, befolket med en broget skare gnomer, elvere, kæmper og andre sære væsner. Miljøskildringen er detaljeret, næsten omstændelig og igen er inspirationen fra Harry Potter meget tydelig, ligesom i beskrivelsen af personernes passage fra en planet til en anden. Der er blikfang i omslaget, og bagsideteksten er interessevækkende.