Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Spøgelser


Beskrivelse


Line og Sara bliver drillet af to drenge fra skolen. Drengene udfordrer pigerne til at mødes på kirkegården om aftenen, men Line må desværre tage alene af sted, fordi Sara skal være babysitter. Der er meget mørkt og uhyggeligt på kirkegården.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2019

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 2. maj 2019

6. bind i serien "Lines verden" om pigen Line, som bliver drillet af 2 drenge på skolen. Letlæst bog for 8-10-årige.

Line og veninden Sara bliver drillet af Mads og Georg, som går på samme skole. Drengene udfordrer pigerne til at mødes på kirkegården om aftenen. Sara skal være babysitter, så Line må tage alene afsted, og drengene skræmmer hende så meget, at hun tisser i bukserne. En anden dag klipper Mads hendes lange hår af, men pigerne i klassen støtter hende ved at tage huer på dagen efter. Den norske forfatter Anneli Klepp har udover serien "Lines verden" også skrevet en ungdomsbog, som er blevet oversat til dansk. De sort/hvide illustrationer er tegnet af Sandra Steffensen. Bogen har lix 17.

Historien giver et fint og genkendeligt indblik i hverdagsliv med venner, skole og drillerier. Som voksen læser undrer man sig over, at ingen voksne tager hånd om de ret alvorlige drillerier, og slutningen hvor Mads' far tvinger Mads til at gå i skole med et pigespænde i håret virker uafklaret. Både forside, titel og bagsidetekst signalerer mere uhygge end bogen leverer. Illustrationerne er fine og skaber en god stemning. Bogen har korte kapitler og stor skrift og er velegnet som letlæsning. Serien henvender sig primært til piger, og hvert bind kan læses uafhængigt af de øvrige.

Serien kan læses af dem, der godt kan lide serierne "K for Klara", "Hanna & Emma" og "Bedste venner".