De markedsmekanismer, der i den økonomiske verden skaber bobler, er på grund af de nye sociale teknologier ved at brede sig til mange andre områder i vores moderne medievirkelighed. En interesant analyser for alle, der er optaget af, hvordan vi påvirkes af teknologi og medier.
Vincent Fella Hendricks, der er professor i filosofi, analyserer hvordan de sociale medier skaber sociale markedspladser, hvor popularitet og social kaptital bliver en vare, der kan handles med. Han viser gennem et utal af eksempler fra hverdag og omverden, hvordan der lynhurtigt opstår mobbebobler, politiske bobler, nyhedsbobler, videnskabsbobler. Med viden fra socialpsykologien og de informationsfænomener, som forfatteren påviste i sin første bog Oplysningens blinde vinkler analyserer han, hvad det er der sker, når eksempelvis en ung pige mobbes til selvmord via de sociale medier, hvordan et enkelt uheldigt tweet lynhurtigt kan blive til en politisk sag, det slet ikke var tænkt til.
VFH er en god formidler og formår at gøre sine teoretiske teser dagligdags nærværende. Han er selv fascineret af de nye muligheder, men maner til at holde hovedet koldt, inden vi liker. Det er gedigen videnskabsformidling fra det nye Center for information og Boblestudier ved KU.
Står på skulderen af VFH's egen Oplysningens blinde vinklerDet selskabelige samfund. En af de første i nyere tid, der beskæftigede sig med emnet, var Stig Hjarvard i Det selskabelige samfundStår på skulderen af VFH's egen Oplysningens blinde vinkler. En af de første i nyere tid, der beskæftigede sig med emnet, var Stig Hjarvard i .