Lara Camerons mor dør i barselssengen, og hun overlades til en fordrukken og tyrannisk far. Hun overtager efterhånden styret af familiens tarvelige pensionat i en minearbejderby i Nova Scotia,men hun er smuk og begavet og har sans for økonomi og investerer sine første spareskillinger i fast ejendom. Det er startskuddet til en glorværdig karriere, og snart er hun den største byggematadori New York, umådelig kendt og feteret. Som i enhver ordentlig trivi lurer katastrofen: vil mafiafagforeningselskeren skade hendes nye kærlighed, vil spillekommissionen i Nevada opdage hendes ufineforretningsmetode og ikke mindst, vil hendes (umådeligt smukke & begavede) koncertpianistmand genvinde livsmodet. Plottet er bestemt ikke ueffent, der er et par løse ender, men skidt endda med det,jeg kedede mig stort set ikke undervejs. På plussiden tæller desuden en overmåde handlekraftig heltinde, streng men uretfærdig. Men, men. men... det er svært at sluge en slap og slatten dialog ogenpersontegning, der aldrig kommer bare et spadestik under overfladen.