Bøger / faglitteratur

Stærk nok til at være svag


Beskrivelse


Forfatteren anbefaler ud fra personlige erfaringer til det han kalder ærlighedsteologi i stedet for en elendighedsteologi eller herlighedsteologi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. jan. 2012

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 27. jan. 2012

Bogen er skrevet til den enkelte kristne og til kristne menigheder. Dele af bogen vil kunne anvendes bredere.

J.-P.J. har virket som underviser, sjælesørger, forkynder og konsulent. Han var medstifter af den norske vækkelsesbevægelse, "Oase". Bogen er en slags kristen etik i menigheden, for den enkelte, for lederen og for menigheden som sådan. J.-P.J. skriver om at forholde sig til virkeligheden, som den kendes i dagligdagen. Det er en balance mellem "elendighedsteologien" og "herlighedsteologien". Her kommer han med mange eksempler fra sit eget virke i menigheder, sine møder med fremmede menigheder på flere kontinenter og med eksempler fra Bibelen - især fra Paulus. Tonen bogen igennem er glad, engageret og procesorienteret. Attituden er "problemet er ikke, om vi synder, men hvad vi gør, når vi har syndet". Der er et kapitel om tilgivelse, hvor man uvægerligt må tænke på Sandheds- og Forsoningsprocessen i Sydafrika. Der er også et kapitel om den karismatiske forbindelse til Gud ved Helligånden, og her om starten på J.-P.J.s egen vækkelsesbevægelse, "Oase". Bogen er let og hurtigt læst.

Af J.-P.J. udkom Forandring : når Gud fornyer sit folk , 1990 på dansk om "Oase". Hvor Fredrik Modéus i Mod til at være kirke, 2011 i høj grad taler om arbejdet i menigheden, er denne mere inde på sjælesorg og varetagelse af den enkeltes forhold til kristendommen.

Man bliver glad af bogen og føler stor sympati med forfatteren. Den er let at gå til og uden ret meget teoretisk stof.