Eneboeren Peddersen og katten Findus kendes fra de to foregående, Pandekagekagen (84/42) og Rævejagten (86/43). Peddersen er her meget trist og nedtrykt til mode og formår ikke andet end atstirre grublende ud af vinduet på efterårsvejret. Findus vil vise ham, at der stadig er noget ved livet ved at lokke ham med på hans yndlingsbeskæftigelse, aborrefiskeri. Det lykkes langt om længeefter alskens hitte-på-somhed, og Peddersen oplever til sidst, at stille tænksomhed i en lille båd på en skovsø er bedre end ørkesløse grublerier ved vinduet. Den ret lange historie, der er tæt sati brede blokke fint indpassede på siderne og fortalt i et frit, ligefremt sprog, holdes oppe af de herlige illustrationer. Det er helsides, fint farvelagte tegninger, ofte med bevægelser fra etbillede til det næste. De viser råhyggen i et svensk ødegårdsmiljø og flotte naturbilleder. De vrimler med pudsige og absurde detaljer, der egentlig er fremmede for hovedhandlingen, men gør, athistorien om tristhedenikke bliver spor sørgelig. Bogen henvender sig til børn inden skolealderen, men efter oplæsning vil eleverne i de yngste klasser også kunne gå på opdagelse i de festligebilleder. Teksten kan først selvlæses fra 3.-4. klasse.