Chris Ryan hørte vi første gang om sidste år, da han i den selvbiografiske Ham der slap væk fortalte om sine oplevelser på et mislykket raid bag fjendens linier under golfkrigen. Succesen har givet ham blod på tanden, og Stand by, stand by er hans første forsøg som skønlitterær forfatter. I jeg-form fortæller han om Georgie Sharp, der - som han selv - er commando soldat og golfkrig veteran. I den tid vi følger ham, er han dels udstationeret i Nordirland og dels i Colombia. Ryan er en handlingens mand, og sprogligt er bogen da også ind i mellem lidt af en prøvelse. Andre steder er der imidlertid en autenticitet over hans enkle, næsten mundtlige beretning om stort og småt i en professionel soldats hverdag. I beskrivelserne af selve aktionerne og forberedelserne til dem bringer han os ganske tæt på begivenhederne, og som guide til oplevelser i felten er han med sin store detailviden uovertruffen, ligesom han med sine simple og unuancerede holdninger til "modstanderne" giver os en smagsprøve på, hvorfor konflikter som den i Nordirland bliver så forbitrede. Det indlagte plot er derimod ringe, og bogen må da også finde sit oplagte publikum blandt de mange, der synes, det er spændende at få noget at vide om livet blandt (næsten) rigtige soldater i (næsten) rigtig kamp.