Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Star Wars, episode 1 : den usynlige fjende

Del af Star wars

Beskrivelse


Science fiction. Luke Skywalkers far, Anakin, er en niårig slavedreng, der møde droiden R2-D2 og jedi-ridderen Obi-Wan Kenobi, og beviser, at han er den, jedierne har ventet på.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juli 1999

af

af

Susanne Thøfner

d. 23. juli 1999

Denne bog er baseret på den nye Star wars film "Den usynlige fjende", som har premiere i august 99. Handlingen foregår 32 år før den første film, "Stjernekrigen", og vi oplever Luke Skywalkers far som en niårig slavedreng, der møder droiden R2-D2, reddes fra slaveriet af 2 jedi-riddere, hvoraf den ene er Obi-Wan Kenobi, og beviser, at han er den, jedierne har ventet på. Fortællingen er bearbejdet og forkortet, så den kaster sig direkte ind i handlingen uden mange omsvøb. Forlaget udgiver samtidig denne fortælling i den almindelige, noget sværere, udgave af Terry Brooks og udsender desuden et flot fotografisk værk, Star wars universet, der beskriver de forskellige personer, racer, genstande o.l. i filmen. Her er tale om en god og solid gang kulørt science fiction, der er skrevet i et mundret sprog og er rimelig let at læse, især når man er nået over de første par sider. Drengene fra 10-11 år vil nyde bogen, der bestemt vil blive efterspurgt med den store mediebevågenhed, filmpremieren har.