Efter lang tids pause udsendte Holger Hansen en lang novelle, der havde titlen Tvang B 7311 A. Det er en allegori over det enkelte menneskes magtesløshed i et samfund hvor magten er blevet etmål i sig selv. Det var meningen, at denne fortælling skulle indgå i en større helhed, der anskuede begrebet tvang udfra mange synsvinkler, og det er blevet til bogen Statan, hvor hver enkelthistorie har titlen Tvang efterfulgt af et journalnummer. Det er en mægtig og storslået journal over et sygt samfund, ikke et bestemt samfund, men et samfund der fungerer og har fungeret til alletider. Der er scener i bogen af stor skønhed og klarhed, skrevet med en glød og en lidenskab som sjældent ses. Men det er ikke nogen ensidig bog, selv om fortvivlelsen over magtens stupiditet erdens grundtanke, den fortæller også om den indre sammenhæng mellem bøddel og offer, der gensidigt er afhængige af hinanden. Statan er skrevet af en stor digter, emotionelt og intellektuelt ifuldendt balance. Hvis mansidste år var i tvivl om det var et come back, så har Statan helt bortvejret denne tvivl.