Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Stemmen i skabet

Del af Dingo. Gys

Beskrivelse


Der sker mærkelige ting i huset, som er blevet sat i stand. Der er et skab og en kasse, som ikke skulle være der.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2011

af

af

Vibeke Axelsen

d. 26. aug. 2011

Bogen er en middelsvær Dingo. Blå og Dingo. Gys, som læsemæssigt henvender sig til børn i 3.-5. klasse, 9-11 år. Indholdsmæssigt egner den sig også fint til denne målgruppe. Den er til fritidslæsning.

Søren Vagn Jacobsen har mange udgivelser bag sig, også i Dingo-serien. Her gælder det gysergenren. To søskende og deres far flytter tilbage til deres gennemrenoverede hus. Flyttemændene glemmer dog et skab og en kasse indeholdende to udstoppede katte. Begge dele skulle have været kasseret. Det er desværre weekend, men flyttemændene vil komme om mandagen og fjerne det hele. I løbet af weekenden sker der dog mystiske ting med både skab og katte; svage stemmer lyder fra skabet, kattene flytter sig og efterlader mudrede kattepoter på gulvet. Regnen siler ned, tordenen buldrer og lynene glimter i ét væk på kirkegården omkring børnene, da de tager mod til sig og får gjort en ende på de mystiske katte. Da det er sket, viser det sig, at skabet også som ved et trylleslag er forsvundet. Til sidst ånder alt solskin, sunde og udsprungne blomster, kort sagt fred. På størstedelen af siderne understøtter tegneserieagtige, farvelagte illustrationer handlingen. Sproget flyder let, og der er bindestreger ved de allerlængste ord.

I serien Dingo. Blå er der mange gysere. Denne lægger sig fint til.

Gyserhungrende børn, der endnu ikke magter de store og tykke bøger, kan med denne bog få sig en fin, lille helstøbt fortælling med karakteristiske gyserelementer.