En særdeles læseværdig og vedkommende roman med stort læserpotentiale. Bogens titel og omslaget med pigtråd, udviskede notater og en ramponeret brun kuffert giver en krystalklar fornemmelse for indholdet.
Foranlediget af en mors død, rejser en søn tilbage til Sønderborg til begravelsen. Moren var dominerende, uforsonlig og idealistisk - og talte med stemte s'er - og sit voksne liv har han brugt til at flygte fra hendes indflydelse. Ved en gennemgang af morens ting finder han hendes dagbøger: Moren var tysk flygtning, som kom hertil som 15-årig og aldrig vendte tilbage til det hjemland, hun sidenhen udtrykte foragt for. Hun var hele livet tavs omkring sin fortid, og først gennem dagbøgerne lærer han hendes forfærdelige historie og dybt splittede sind at kende. Parallelt med læsningen nærmer han sig også i flashbacks sin egen barndom og ungdom, og kommer til en ny form for forståelse af sin egen identitet som forfatter, søn og menneske. En meget velskrevet, tankevækkende roman, som også er uhyre aktuel i tematiseringen af livet som (selvvalgt) flygtning.
Samme målgruppe som fx Den som blinker er bange for døden og Apropos Opa. Forfatteren har i øvrigt også skrevet bøgerne Småfisk og guldmakreller og Den længste nat.
Ud over at være en fin afdækning af et mor-søn forfold, rummer bogen en uhyggelig skildring af krigens sidste tid i Østpreussen og af flugtens vilkår, ligesom den formidler flygtningelivets væsen med smerte og splittelse - ydre såvel som indre.