Bliv klogere på alle de smukke og forunderlige sten, du kan finde langs stranden. Praktisk, lille guide for alle sten-interesserede.
Der er sten overalt - på stranden, i vores have, på grusveje, i skoven, på marker og mange andre steder. Mange tager stenene for givet, men hver enkelt sten har sin helt egen historie, der nogle gange ligger milliarder af år tilbage. Jesper Milàn, der er geolog og museumsinspektør ved Geomuseum Faxe, fortæller i denne bog Jordens og stenenes historie og efterfølgende gennemgår han alle de sten, der typisk er at finde på en dansk strand. Det er sten som sandsten, konglomerater, skifer, kalksten, porfyrer, flint, fossiler og mange flere. Der er fotos af alle de sten, der gennemgås, så man kan identificere de sten, man finder på stranden. Bagerst i bogen findes der et opslagsregister.
Utrolig praktisk og brugervenlig bog, der har alle de oplysninger, man har brug for som stensamler. Bogen har gode, tydelige illustrationer og desuden et praktisk format, der gør den let at have med i rygsækken.
Det kan også anbefales at kigge på Danske strandsten - en guide, der omhandler sten på de danske strande, beskriver varianter af de forskellige stentyper, forklarer hvor de kommer fra, og hvor gamle de er. Den indeholder desuden en bestemmelsesnøgle.