Film / fiktion / krimi

Stenhuggeren


Beskrivelse


Da liget af en lille pige dukker op i en fiskers net, sætter politiet i en mindre svensk by en eftersøgning i gang. Da efterforskningen spidser til viser det sig, at morderen måske er tættere på offeret end først antaget.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 2010

af

af

Suzette Frovin

d. 2. juni 2010

Filmen henvender sig til en bred målgruppe, særligt blandt dem der er glade for (de svenske) krimier. Vil helt oplagt kunne formidles som en del af et tema om filmatiserede krimier/svenske krimiforfattere.

En tidlig morgen finder to fiskere en død pige i deres net. Efterfølgende viser det sig, at pigen har ferskvand i lungerne. Efter al sandsynlighed er hun blevet dræbt, og politiet i den lille by går i gang med at opklare mordet på den lille pige. Langsomt begynder ligene i overført betydning af vælte ud af skabene i den lille by. Mistanken retter sig mod flere forskellige, men først til sidst går det op for politiet, at morderen skal findes i den nærmeste familie. Filmen er baseret på Camilla Läckbergs populære krimi af samme navn. Udover Stenhuggeren er også Läckbergs Ulykkesfuglen, 2009, filmatiseret.

Filmen er en klassisk svensk krimi på linje med de populære film om kriminalkommissær Kurt Wallander skrevet af Henning Mankell.

En gedigen krimi med et godt plot og en overraskende slutning, som helt sikkert vil være populær blandt de folk, der allerede er habile krimilæsere. Filmen følger flot traditionen for svenske krimier, som er blevet en succes både i bogform og på film.