Stier

En aldrende kvinde på Mors iagttager sin egen og verdens forandring. Anbefales til poesilæsere, der interesserer sig for tid som begreb.

Centralt står et jeg, som via minder og iagttagelser af naturen og det sociale liv taler om tidens gang og livets vendepunkter: Fra ansat til arbejdsløs til ansat, fra barn til aldrende kvinde, fra trist til tilfreds. Digtenes hovedærinde synes at være tiden forstået gennem steder (på Mors) og menneskets fysiske og følelsesmæssige bevægelser, som stier i tid. Således i titeldigtet: "Æbletræer / Langs mine cykelstier (…) der er et æbles tid / mellem træerne". Eller tidens gang forefindes mere direkte på sætningens overflade: "Førhen var her marker" / fortalte hun i november (…) "Vi løb på skøjter på Stensøen" / fortalte hun om vinteren / "Isen var klar / og man kunne se alting på bunden". På omlaget et maleri af Ruth Campau, der som forfatteren er opvokset på Mors.

Skønne digte om et menneskes liv på jorden. Fin prosodi og mange metaforer. Det melankolske i det ene digt mødes af det lette og glade (og ældre?) jeg i det næste. Samtidig er der en konstant bevægelse mellem det indre og det ydre, det fabulerende og beskrivende. Marianne Kristensen har i øvrigt et par stærke digtsamlinger bag sig Til en begyndelsePå glastaget fra 1980 og På glastaget fra 2005Skønne digte om et menneskes liv på jorden. Fin prosodi og mange metaforer. Det melankolske i det ene digt mødes af det lette og glade (og ældre?) jeg i det næste. Samtidig er der en konstant bevægelse mellem det indre og det ydre, det fabulerende og beskrivende. Marianne Kristensen har i øvrigt et par stærke digtsamlinger bag sig Til en begyndelse fra 1980 og fra 2005.

Naturen og tidens gang behandles også af Marianne Larsen i fx Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september.

Læs hele vurderingen