Danmarks Radio har siden oprettelsen i 1925 sat sit præg på danskernes opfattelse af musik. I et letforståeligt sprog kommer 12 forskere bl.a. ind på stationens funktion som smagsdanner, og den evige kritik af hvad der spilles. For interesserede i emnet eller til opgavebrug.
12 forskere med tilknytning til musikvidenskaben fortæller historien om Danmarks Radio og den store betydning den har haft både som stemningsgiver, smagsdanner, og reklamesøjle for artisterne. Det har ikke altid været nogen let opgave at vælger hvad der skal spilles, og kritikken har eksisteret siden oprettelsen. Bogen indledes med et historiske tilbageblik efterfulgt af 40 tematiske nedslag ordnet i fire afsnit (forvaltning, radiostemmer, musikstyring, og radio/musikliv). Hvert afsnit indledes med et overblik og de enkelte nedslag går i dybden med fx begivenheder, musikudvalget, eller personer som har sat deres præg på kanalen. Illustreret og med litteraturliste som uddybes på www.ramund.ikk.ku.dk.
I et letforståeligt sprog uden forstyrrende fodnoter, får man foruden historien om DR, også fortalt om danskernes skiftende musikpræferencer. Det er en spændende og interessant beretning som bl.a. viser at den aktuelle debat om public service og lyttertal, absolut ikke er noget nyt.
I RadioverdenerDansk mediehistorie. Bind 1 : Mediernes forhistorie og 1840-1880 har flere af bidragsyderne tidligere skrevet om emnet. Dansk mediehistorie (4-binds-udgave). Bind 1 gennemgår bl.a. radioens betydning gennem tiderneI Radioverdener har flere af bidragsyderne tidligere skrevet om emnet. Dansk mediehistorie (4-binds-udgave). Bind 1 gennemgår bl.a. radioens betydning gennem tiderne.