Musik / rock

Still on my mind


Anmeldelser (3)


Soundvenue

d. 8. mar. 2019

af

af

Kjartan F. Stolberg

d. 8. mar. 2019

"Med 'Still On My Mind' forsøger Dido atter at modernisere den lyd, hun så flot havde grebet om omkring årtusindskiftet. Med de første par tracks går det virkelig godt. Hun tager her fat i nye lyde i elektronisk musik, og hun får dem til at matche hendes æstetik fuldkommen problemfrit ... Det viser sig desværre meget hurtigt derefter, at 'Still On My Mind' ikke har så mange flere tricks i ærmet. Det melankolske (...) titelnummer er et af ganske få højdepunkter herefter, men ellers veksler albummet mellem at være ubemærkelsesværdigt og lettere kluntet ... 'Still On My Mind' byder på nogle af Didos bedste sange nogensinde, men disse skal desværre dele albumplads med et hav af lunkne, klichéfyldte ballader og halvhjertede, mislykkede forsøg på dancepop".


Gaffa [online]

d. 8. mar. 2019

af

af

Sara Elisabeth Nedergaard

d. 8. mar. 2019

"Den nu 47-årige brite tilbage med sit femte album, der byder på klassisk britisk electro-lyd og den karakteristiske vokal, vi kender fra slut-halvfemserne og start-nullerne ... Hele albummet ville gøre sig godt som soundtrack til en melankolsk romantisk komedie fra 00'erne, men som isoleret værk bliver det for uforløst i længden ... Dido [er] bedst, når melankolien for alvor træder ind, som på 'Give You Up', 'You Don't Need a God' eller 'Walking By', der nærmest lyder som Enya ... Dido skriver selv at albummet skal vise hendes kærlighed til hiphop i forening med hendes rødder i folk-musikken. Og det er også det, jeg hører, sammen med brorens Faithless-lyd ... Resultatet er mere bedaget og rodet end interessant".


Jyllands-posten

d. 17. mar. 2019

af

af

Kasper Schütt-Jensen

d. 17. mar. 2019

"Selv om Didos cafévenlige poplyd er lige så delikat, som den var engang, er meget forandret. Nej, hun gør stadig ingen fortræd med sin venlige lyd, det ville fanskaren aldrig tillade, men hvor blev hendes fængende popsange af? Den sikre evne til at levere holdbare sange er tilsyneladende forsvundet, og det reducerer dette album som en temmelig ligegyldig blanding af pop og hiphop. Med den nye popballade 'Hurricanes' har Dido fået spilletid på en række radiokalender - også i Danmark - og det er det tætteste, Dido kommer på et vedkommende indslag i denne omgang. Dermed ikke sagt, at sangen ligefrem er sindsoprivende".