Bogen har flere anvendelsesmuligheder: Til den, der vil have dybere kendskab til soldatens liv og hverdag i krig og til den, der vil vide noget om, hvordan en feltpræst arbejder, og hvordan hans arbejde bliver modtaget.
Forfatteren er præst, og han har tidligere skrevet romaner med samfundsdebatterende indhold. I bogen fortæller han om sit arbejde som feltpræst i Helmand, altså i en krigszone, hvor der er krig 24 timer i døgnet, og hvor en fejltagelse fra den enkelte kan være fatal. Det er ikke en egentlig dagbog, men nedslag, hvor han skriver om forskellige temaer i den dagligdag, der er nærværende i en krigszone: Massey Møllers udgangspunkt er, at selv om nogle soldater ikke er aktivt kristne, så har de alligevel et fælles kristent grundsyn. Han får dem i tale, og hans valg fra bibelen har nok haft appel til de fleste. Han fortæller om den evige angst for vejsidebomber, når de er uden for lejren, om erfaringens betydning for alles overlevelse, om den dybtliggende bekymring hos alle: kommer jeg til skade, kommer jeg hjem i live? Om soldaternes ændrede adfærd efter et slag, om vigtigheden af at få bearbejdet oplevelserne, og om hvordan de gør i lejren. Det er et meget klart sprog, som alle kan forstå.
Jeg har ikke læst andet fra krigszoner, der har givet mig et så klart billede af soldaternes liv i lejren og i kamp. Bogen giver en god forståelse af, hvor vigtigt det er at have i det mindste en etik til fælles.
Det er en gribende bog om et frygteligt emne, og den bør få mange læsere.