Bøger / skønlitteratur / roman

Stines sonetter


Beskrivelse


Da 14-årige Stine dør under tragiske omstændigheder, efterlader hun et tomrum i sin familie og 14 sonetter, som en ukendt har sendt til hende. Sonetterne fletter sig sammen med historiefragmenter fortalt af Stines mor og lillesøster om livet med og uden Stine. For læsere af romaner om familierelationer, mødre og døtre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2022

af

af

Cæcilie Hjorth Pedersen

d. 7. okt. 2022

Da 14-årige Stine dør under tragiske omstændigheder, efterlader hun et tomrum i sin familie og 14 sonetter, som en ukendt har sendt til hende. Sonetterne fletter sig sammen med historiefragmenter fortalt af Stines mor og lillesøster om livet med og uden Stine. For læsere af romaner om familierelationer, mødre og døtre.

Kirsten får Stine i en ung alder efter en affære med sin tidligere skolelærer. Skolelæreren tager sit eget liv, og Kirsten står alene med Stine. Stine er Kirstens et og alt. Nogle år senere bliver Kirsten gift med Jens, og de får to børn sammen. Jens adopterer Stine, men kan ikke acceptere Kirstens tætte forhold til hende. Deres familieliv er kompliceret, og da 14-årige Stine, efter en episode med Jens, tager afsted en aften og ikke kommer tilbage igen, rives familien helt fra hinanden. Det er skiftevis Kirsten og Kirstens anden datter Line, der fortæller historien om familien. Historien er fortalt i fragmenter fra årene 1956 til 2010. "Stines sonetter" er Marie-Louise Ravnsbergs debutroman.

Det er en hjerteskærende fortælling om det svære familieliv, misbrug, sygdom og de vanskelige følelser, der opstår, når en mor elsker sit ene barn mere end de andre. Desværre virker historien om Kirsten og hendes familie til tider lidt for konstrueret og sproget bliver tungt.

Vibeke Marx skriver inden for samme genre og tager også temaer op som familierelationer og -følelser i fx Nederste skuffe.