Poetisk og personlig roman om tøjets rolle i forfatterens liv som markør af køn, magt, skam og tilhørsforhold. For læsere af ny dansk litteratur med interesse for kvinderoller og opvækstfortællinger.
Gudrun Marie Schmidt åbner sine skabe og fortæller gennem tøjet en række ukronologiske fortællinger fra sit liv, fra barndommen i halvfjerdserne til livet som mor, ægtefælle og midaldrende. Forfatteren er journalist på Politiken og ideen til bogen opstod, da hun arvede en fremmed kvindes garderobe. Det er hendes skønlitterære debut.
En meget veloplagt, poetisk og fin debutroman. Den lette klummestil glider hurtigt ned, og mange læsere vil kunne genkende sig selv i de poetiske, sjove og vemodige anekdoter fra forfatterens liv fra hun er en lille pige til hun er en midaldrende kvinde. Idéen med at lade tøjet og skabene fortælle en livshistorie er gennemført og gribende.
LookKaninens år handler med en mere politisk vinkling om tøjets rolle som skaber af køn, magt, sex og kærlighed. Den lette og finurlige stil og beskrivelserne af et kvindeliv i storbyen kan minde lidt om Stine Askovs første romaner fx Kaninens årLook handler med en mere politisk vinkling om tøjets rolle som skaber af køn, magt, sex og kærlighed. Den lette og finurlige stil og beskrivelserne af et kvindeliv i storbyen kan minde lidt om Stine Askovs første romaner fx .