Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Stjæleelgen Keld


Beskrivelse


Billedbog med rimet tekst om Stjæleelgen Keld, der stjæler alt hvad han ser. En dag får han øje på Artigelgen Lone, som han forelsker sig i. Artigelge og Stjælelelge har svært ved at forenes, så det bliver spændende, om de to elge kan leve sammen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. feb. 2016

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 26. feb. 2016

Skør billedbog på rim om Stjæleelgen Keld, som forelsker sig i Artigelgen Lone. For børn på 4-6 år.

Billedbog med rimet tekst om Stjæleelgen Keld, som stjæler alt, hvad han ser, fx "sild og torsk, krebs og hummer, sutter og citroner, femten store bussemænd fra nog'n skøre koner". En dag forelsker han sig imidlertid i Artigelgen Lone, men de to elges levemåde har svært ved at forenes. Det er forfatteren Klaus Høgh-Lefholms første bog. Han vandt Bog & idés børnebogskonkurrence i 2015 og fik som præmie sin bog udgivet. Tegneren Frank Brahe har tidligere illustreret 2 eventyr af Rune T. Kidde, bl.a. Den Lilla Møghætte og pulven (Ill. Frank Brahe) samt 2 andre billedbøger udgivet af Bog & idéDen lilla møghætte og pulven.

Billedbogen er en meget skør og fjollet historie, og selve handlingen er noget spinkel. Det er desværre ikke alle rim, der er lige vellykkede, fx "værre"/"bære" og "lærd́et"/"hjerte". Derudover er rytmen i rimene noget uens, så rimene er ikke helt nemme at læse op. Tegningerne er sjove, men en del af dem er også ret ens, og de lever ikke helt op til illustratorens sædvanlige standard.

Danmark har stolte traditioner med fjollede vrøvlerim af bl.a. Halfdan Rasmussen fx Halfdans abc med musik cd og Jakob Martin Strid fx Mustafas kiosk ), men deres rim er meget mere skøre, skæve og finurlige, og de har også langt bedre rim og rytmerHalfdans abc med musik cdHalfdans abcMustafas kioskDanmark har stolte traditioner med fjollede vrøvlerim af bl.a. Halfdan Rasmussen fx Halfdans abc med musik cd og Jakob Martin Strid fx ), men deres rim er meget mere skøre, skæve og finurlige, og de har også langt bedre rim og rytmer.