Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Stjernedanser


Beskrivelse


Fantasy. Pigen Tegen bliver født med stærke magiske evner. Druiderne vil dog ikke acceptere, at en pige skal være deres leder. Men det onde nærmer sig hastigt, og de må tage stilling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Bo Knudsen

2007

Udmærket fantasyroman. Især for piger, fra ca. 12 år, der læser fx Josefine Ottesen eller Urtidskrøniken af Michelle Paver. Det er ifølge forlaget starten på en serie. Pigen Tegen bliver født en særlig nat og får de magiske evner, der skal gøre hende til Stjernedanser. Druiderne forventer, at denne vigtige person, deres kommende leder, skal være en dreng, og de vil ikke acceptere Tegen. Da en ukendt ondskab hastigt nærmer sig landet, må de dog tage stilling. Vi er i en jernalderinspireret tid, og beskrivelserne af både miljø og personer er gode. Og selv om jeg synes, at både Tegens dødsfjender og hendes ufrivilligt påførte ægtemand lidt for let skrives ud af historien til slut, placerer bogen sig pænt i det store udbud af fantasyromaner. Ud over de traditionelle temaer er der her lagt vægt på at beskrive en ung piges følelser, mor-datter-forhold, kønsroller og en plejebror med Downs syndrom. Forsiden fanger bogens poetiske tone, men siger ikke noget om indholdet. Det gør til gengæld bagsideteksten. Forfatteren har tidligere skrevet Lurifax og Ringens Ild, 1997.



Informationer og udgaver