Stonehenge

Stonehenge, som rejser sig på Salisburysletten i Sydengland, er den europæiske forhistories mest berømte monument. Det har intet sidestykke. Hvert år besøger turister fra hele verden Stonehenge og vandrer undrende rundt om de store sten. Hvordan har ´primitive´ oldtidsbønder kunnet rejse et bygningsværk, hvor arkitektur, geometri og symmetri har udgjort et så smukt hele? Hvorfor var det nødvendigt at tage fat på et så omfattende projekt, der i lange perioder drev slettens bønder ud i et sandt arbejdsraseri? Disse og mange andre spørgsmål behandles i bogen, som er den første danske udgivelse om den gamle helligdom. Egentlige undersøgelser af Stonehenge kom i gang i slutningen af 1600-tallet og starten af 1700-tallet. De første generationer af Stonehenge-forskere måtte nødvendigvis famle sig frem i blinde angående monumentets alder og bygningshistorie, og først efter de store udgravninger i 1950’erne blev arkæologerne i stand til at fremlægge et kvalificeret udspil vedrørende helligdommens forskellige faser og dateringen af disse. Bogen beskriver denne udvikling og inddrager selvfølgelig de nyeste forskningsresultater. Bogen giver tillige læseren en grundig beskrivelse af landskabet omkring Stonehenge og de mange oldtidsanlæg, som kan ses her. Enkelte var der allerede, før Stonehenge kom til, men de fleste opførtes gennem de 1400 år (ca. 3000-1600 f.Kr.), hvor Stonehenge var områdets betydeligste helligdom. Arkæologerne har ikke eneret på Stonehenge, og mange andre har da også givet deres besyv med. Det gælder bl.a. astronomer, som gennem de sidste 100 år har indspundet monumentet i et net af astronomiske spekulationer. Men også ´nydruider´ og andre nyreligiøse grupper har taget Stonehenge til sig. For dem er Stonehenge en ´levende helligdom´, hvor man også i dag kan få de højere magter i tale. Astronomien og ´det alternative´ har fået hvert sit kapitel i bogen.