Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Stop så det der!


Beskrivelse


Nogle større piger overfalder en lille fyr fra 1. klasse, og Mia bliver vidne til overfaldet. Hun kæmper med, hvordan hun skal få det fortalt uden selv at blive anklaget for at sladre. Hun får hjælp fra forældrene og broren til at få løst problemet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2010

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 27. sep. 2010

Bogen er en frilæsningsbog for børn fra 9 år/ 3. kl. Bogen kommer i serien Zoom ind, lix 15.

Omslaget viser, hvad bogen handler om. Nogle større piger er i gang med at overfalde en lille fyr, mens Mia på afstand bliver vidne. Den drejer sig om alle de indestængte følelser Mia får efter overfaldet på Teo fra 1. kl. Hun kæmper med, hvordan hun skal få det fortalt uden selv at blive anklaget for at sladre. Mia har en bror, der har været udsat for en bilulykke. Læseren fornemmer, hvor stort et ar det har sat. Storebroderen er modig, og Mia ser selvfølgelig op til ham. Bogens indhold og stemning giver et realistisk billede af problemet. Mia oparbejder, med hjælp fra forældrene og broren, mod til at få løst problemet. Forfatteren formår at vise en realistisk problematik, som desværre er hverdag for mange børn. Teksten er læsevenligt sat med stor typografi, og flere sort/hvid stregtegninger underbygger teksten. Forfatteren debuterede i 2008 med billedbogen Plasterpigen.

Bogen ligner i layout seriens øvrige. Der er mange bøger om mobning fx: Min bedsteste ven, 2010 Lone og Nynne og dem, der lyver, 2010, Thea og chatten, 2009.

Bogen er en velskrevet historie om en pige, der ikke tør fortælle om et overfald, hun har overværet. Men hun udvikler mod til at fortælle om episoden. Den udmærkede bog føjer sig fint til øvrige bøger om mobning.


Børn & bøger

Årg. 63, nr. 7 (2010)

af

af

Kurt Kristensen

Årg. 63, nr. 7 (2010)