Bøger / faglitteratur til børn

Stor panda : levesteder, livscyklus, fødekæder, trusler


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 1999

af

af

Steen Agger (skole)

d. 3. nov. 1999

I denne serie er tidligere udkommet bøger om bl.a. elefant, løve og spækhugger. Samtidig udsendes Stor hvidhaj med Brett Westwood som forfatter. Bogen fortæller om den store pandas levesteder, udseende, familieskab, fødsel, unger, opvækst, føde og om trusler. Bagest er der ord- og litteraturliste, adresser på interesseorganisationer samt stikordsregister. Bogen er forsynet med mange flotte farvefotografier og -tegninger. Teksten er sat med store typer. Bogen giver et godt indblik i de truede dyrs levevis og situation. Til naturinteresserede børn fra 4. klassetrin. Også til emnearbejde om fx truede dyr. I 1997 udkom Store pandaer i serien Vor vilde verden. Den indeholder omtrent samme stof samt lidt om pandaer i folketro og litteratur. Den er en smule sværere at læse. I En oversigt over bjørne (1999), som henvender sig til unge og voksne, er der et afsnit om den store panda.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 1999

af

af

Lis Eriksen

d. 3. nov. 1999

I serien Naturens Verden er turen denne gang kommet til stor panda. Forsidebilledet er præcis, som det skal være: et indbydende farvefoto af et ligeså indbydende dyr – nemlig et nærbillede af den dejlige sort-hvide panda. Det er ikke så mærkeligt, at den ofte er et kært "krammedyr"! Bogens layout er varieret og indbydende med forskellige spaltebredder og mange billedtekster til de skarpe farvefotos. Teksten giver en god og grundig beskrivelse af pandaens livscyklus, som naturinteresserede børn fra 11-årsalderen vil have glæde af at læse. Teksten beskriver: ungernes fødsel, deres opvækst og hvornår de er klar til at forlade deres mor. Bogen kommer også ind på det desværre meget centrale punkt omkring pandaen, nemlig de faktorer, der truer den vilde panda, og som kan betyde dens udryddelse fra naturen. Truslerne er mange, og selv om det her drejer sig om truslerne mod pandaen, så kan viden om ét truet dyr, skærpe læsernes bevidsthed og interesse overfor andre truede dyrearter. Bogen er forsynet med indholdsfortegnelse, litteraturliste og et afsnit med adresser på organisationer og hjemmesider. Bogen supplerer de øvrige bøger, vi har om pandaen, ved at henvende sig til lidt yngre børn.



Informationer og udgaver