Bøger / skønlitteratur til børn

Store Emma


Beskrivelse


Billedbog. Emma skal med sine forældre på besøg hos nogen af forældrenes venner, som har en lidt ældre pige, der også hedder Emma. "Store Emma" er ikke så rar ved den yngre Emma, men senere på dagen finder de en fælles interesse og bliver gode venner alligevel.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2013

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 25. apr. 2013

En billedbog for børn fra 4-7 år. Bogen kan bl.a. bruges til at formidle, at det ikke er sjovt at blive holdt uden for.

Billedbogen Store Emma handler om to piger, som begge hedder Emma, og som bliver tvunget til at være sammen, fordi deres forældre er venner. Den yngste Emma og hendes forældre er på besøg, og "Store Emma" er ikke særlig rar ved Emma. Hun vil ikke lade hende lege med sine ting, hun driller hende og låser hende inde på værelset. Senere bliver de dog gode venner, da "Store Emma" viser en dans, hun selv har fundet på, og Emma viser sig at være en taknemmelig elev. Til sidst vil Emma slet ikke med hjem igen. Lisen Adbåge har skrevet og illustreret historien, og hun har også tidligere lavet billedbøger, som er oversat til dansk, bl.a. bøgerne om "Kiki & Basse" og "Fikse Frida". De farverige tegninger er naivistiske og med mange detaljer, og teksten er letforståelig, trods det lidt alvorlige emne.

Der findes talrige billedbøger om, at det ikke er sjovt at blive holdt udenfor, og at man ikke skal drille hinanden, men jeg har ikke tidligere set en bog om, at det kan være svært at blive tvunget til at lege sammen med en anden.

En rigtig fin billedbog, som kan bruges til almindelig højtlæsning, men også som oplæg til en snak om, hvordan man leger sammen på en god måde, at man ikke må drille, og at det ikke er sjovt at blive holdt udenfor. Bogen kan desuden bruges i sammenbragte familier, hvor børn får nye søskende at forholde sig til.



Informationer og udgaver