Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Store sten i Danmark

Del af Fokus

Beskrivelse


Beskrivelse af 13 af de største sten i det danske landskab. Med sagn som knytter sig til stenene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2013

af

af

Poul Wibbert Esberg

d. 26. aug. 2013

Bogen henvender sig til alle, der er blevet fascineret af isens store efterladenskaber i det danske landskab. Målgruppen er børn på 10-13 år, men alle kan fornøje sig.

Tretten store vandre- og ledeblokke, fra den formentlig største, Damestenen på Fyn, og til en af de mindste, Rokkestenen på Bornholm, beskrives med de facts, man nu kan fylde på. Stenene befinder sig, som det ses af et kort, rundt omkring i hele landet. Forsiden viser et flot luftfoto af Damestenen, og det enkelte afsnit følges af indbydende fotos, som viser stenene i nutiden samt ret ensartede sagn om trolde og andet godtfolk, som har kastet med de respektive sten. Et par indledende kapitler fortæller om isens vandringer og forskellige ledeblokke som rhombeporfyr og kinnediabas, og spredt gennem bogen er der små faktabokse.

Der findes bøger om fx ture i det danske landskab, egnsbeskrivelser og geologibøger, hvor man kan finde noget om store sten i Danmark, men ingen, som kun handler om disse store vandreblokke.

En rigtig god, lille bog om et ganske vist smalt, men interessant emne for alle, der tager på ture rundt i Danmark.