"Bandet gør sig fortsat i rumklangs-indsmurt, filmisk forførende og lettere 60'er-psykedelisk drømmepop, men det er som om, at Strange Pleasures er et mere omfavnende og imødekommende værk, hvilket givetvis skal ses i lyset af, at albummet i modsætning til etteren ikke er lavet i en periode, hvor den primære kreative kraft Hughes har haft alvorlige personlige problemer. Med en ny og anderledes opløftet tilgang til tingene er det således lykkedes Still Corners at fremtrylle en særlig noir-inspireret, sofistikeret og idérig omgang drømmepop af den såvel honningsøde som mørkt dragende slags".