En grundbog til medarbejdere, sundhedsambassadører, studerende og ledere, som ønsker at arbejde med strategisk sundhed på en arbejdsplads.
Sundhed betaler sig. Der er evidens for at øget sundhed giver højere produktivitet, bedre trivsel og mindre sygefravær. Bogens 10 kapitler er en praktisk værktøjskasse til at arbejde med strategisk sundhed. De kommer rundt om etik i sundhedsarbejdet, hvordan man arbejder med sundhed som strategi, hvordan man implementerer og udvikler sundhed, forankrer og og dokumenterer. Ligeledes beskriver de hvordan man kan arbejde med adfærdsændringer, motivation og sundhedskommunikation. Der er fine eksempler på business-cases, som rummer forskellige problematikker. En generel pointe er at arbejdet med strategisk sundhed forudsætter betydningsfulde forandringer og en oprigtig oplevelse af vigtigheden af det i hele organisationen.
Det er en gedigen værktøjskasse med god brugbar viden, grundigt gennemarbejdet. Der er valide begrundelser for antagelserne. Mange arbejder ikke strategisk med sundhed, og ender med at lave fitnesskort og foredrag, som kun rammer de motiverede. Der skal en systematisk indsats til, hvis det virkelig skal ændres. Her er et godt bud på hvordan man gør det i teori og praksis, som kommer "all round".
Der er en lang litteraturliste med danske/udenlandske teoretikere til de forskellige områder indenfor emnet. En generel bog i denne lette ende er Gør din virksomhed sund.