d. 9. nov. 2010
af
af
Ulrich Breuning
d. 9. nov. 2010
Velproduceret dansefilm med direkte appel til et ungt publikum med løse fødder, rastløs rytmesans og veludviklet konkurrenceinstinkt. Den primære målgruppe er på mange måder den samme, som flokkes om tv-stationernes talentkonkurrencer, men filmens smittende virilitet rammer bredt og i hvert fald alle med interesse for streetdance og ballet.
Da en balletlærer konstaterer, at hendes elever mangler gnist og glæde, får hun den idé at stille et øverum gratis til rådighed for en flok forvirrede og nedslåede streetdansere, der er svigtet af deres leder. På den betingelse, at de rå streetdansere arbejder sammen med balleteleverne. De to, meget forskellige grupper toppes i begyndelsen, men opfinder en ny, personlig dansestil og vinder på trods af alle odds den årlige streetdance-konkurrence! Den forudsigelige handling kan stå på bagsiden af et frimærke, men det er dans og musik, kroppe og bevægelser i forrygende montager, der gør filmen. Dansenumrene er flotte og medrivende og det brogede persongalleri charmerende, men uden den psykologiske dybde og troværdighed, der er nødvendig for en rigtig god historie. Guddommelige Charlotte Rampling lyser op som balletlærer med ben i næsen i stedet for kun piruetter i hovedet.
Danseskoene er bestemt trådt før, og danseiver og rytmeglæde fra 1980'ernes Flashdance, Staying alive, Footloose samt især Fame vibrerer i stort set samme takt. Men Street dance, 2010 er et frisk bud på gammel vin i ny flaske.
Seværdig film med god rytmesans.
