Bøger / faglitteratur / fortolkninger

Strengen er af guld : Møllehaves salmebog


Beskrivelse


Johannes Møllehave har gennem et år udvalgt 53 salmer, som han her fortolker og knytter til kirkeårets tekster og det kristne budskab.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. dec. 2009

af

af

Hans Michelsen

d. 14. dec. 2009

Bogen henvender sig til dem, der vil genopleve Møllehaves bidrag til "Før søndagen"-udsendelserne på DR1.

Bogen rummer en gennemgang af 53 salmer med gengivelse af salmens tekst og ca. en sides kommentar pr. salme. Møllehave fortolker og kommenterer salmen. Johs. Møllehave har gennem et kirkeår udvalgt salmer til præsentation i "Før søndagen", og han fortæller bl.a. begejstret om nødvendigheden af at kende den barmhjertige samaritaner og at H.C. Andersen er en blændende formidler af budskabet i "Den yndigste rose er funden". I denne bog er Møllehaves tekst bearbejdet og formidlet af forfatteren Anna Kløvedal. Bogen er illustreret med malerier af kristent indhold; en blanding af verdenskunst og naive kristne billeder.

Johs. Møllehave har tidligere udgivet Danske salmer med noder og becifringer, 1992, men der skal også peges på 111 danske salmer, 1981 kommenteret af Erik Dal m.fl. Salmernes tekst og melodi kan hentes på www.dendanskesalmebogonline.dk.

I denne smukt tilrettelagte bog formidler Møllehave på vanlig smittende vis forståelsen af salmerne og deres tilknytning til det kristne budskab. Han krydrer sin store litterære viden med anekdoter og beretninger om mennesker, han har mødt, og alt i alt letter han forståelsen af salmerne for nutidens mennesker.



Informationer og udgaver