Jeremiah og Kurdy er på deres vej gennem et Amerika efter den store katastrofe (der bliver mere og mere fjern og historien uvedkommende) kommet til en by, der har to attraktioner: enbowlingbane og en sekt, ledet af en religiøs charlatan, Wang Schmitz. Jeremiah viser sig at have så gode evner til bowling, at Kurdy øjner en fin indtægtskilde, men de indvikles snart i et net afløgn og bedrag. To af sidehandlingerne spiller afgørende roller: Den kristne præst, der må dø fordi han finder kompromitterende papirer, og den gamle mrs. Molly, der har kendt bedre dage, mentilsyneladende får sin hævn til sidst. Jeremiah og Kurdy klarer sig lige akkurat igennem, men der skal væltes nogle kegler først. Atter et flot tegnet album, som dog ikke bringer noget nyt om de toanti-helte. Det kræver en opmærksom læser at gennemskue handlingen, fordi så mange små detaljer har så stor betydning. Der tales meget, men oversættelsen er så god, at albummet godt kan læses ogforstås af eleverne i skolensældste klasser, bedst hvis de i forvejen er kendt med Jeremiahs og Kurdys univers. Teksten som sådan har ingen undervisningsrelevans, men albummet vil som andre titlerfra Hermanns hånd kunne indgå i et emnearbejde som et eksempel på en flot tegneserie.