For studerende ved de videregående uddannelser.
En revideret udgave af bogen fra 2005, der omhandler alle faser i projektarbejdet. Den gennemgår den vigtige første fase, hvor selve projektidéen fødes, og det skal afklares, om det er en bæredygtig idé. Problemfelterne i det at samarbejde i en gruppe, gruppedynamikkens væsen, roller, samarbejdsaftaler, arbejdsform og mange andre opmærksomhedspunkter gennemgås. Efter et afsnit om forskellige former for vejledning, gennemgås diverse konkrete arbejdsmetoder og værktøjer, der er anvendelige i projektarbejde. Der er et afsnit om formalia, dvs. opbygning, litteraturliste, henvisninger, bilag mv. Bogen afsluttes med den mundtlige fremlæggelse samt et lille kapitel om litteratursøgning og kildekritik. Den er suppleret med 2 nye kapitler, der handler om det vigtige i at komme godt fra start, finde fokus og idéudvikle. Ellers er den let revideret.
Der findes flere bøger om opgave- og specialeskrivning, bl.a. Den gode opgave, 3. udg., 2005, men denne indeholder udover selve produktet også en mængde god information om selve processen og samarbejdsrelationen.
2. udgave af bogen fra 2005, der omhandler såvel produkt som proces i projektarbejdet på de videregående uddannelser. 1. udgaven kan udskiftes, men er stadig brugbar.