Bøger / faglitteratur

Succes med virtuelle møder : få mere ud af de nye medier


Beskrivelse


Introduktion til at afholde virtuelle møder med diverse typer af teknologianvendelse; fra chat og messenger til egentlig virtuelle mødelokaler. Med anvisninger via skærmdumps.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2013

af

af

Jytte Bræmer

d. 16. jan. 2013

Henvendt til den moderne vidensarbejder, der har mange møder med geografisk spredte samarbejdspartnere.

Tilgængeligheden til teknologierne er underligt nok ikke altid tilstrækkeligt til at ændre vaner. Det kan undre, at videomøder ikke rigtigt er slået igennem i brede kredse. Forfatterne argumenterer for, at nu er teknologierne så modne og veludviklede, at der er alle mulige, ikke mindst økonomiske, grunde, til at tage forskellige former for distancemøder i brug. De gennemgår forskellige grader og typer af web-møder, lige fra chat og messenger til egentlig virtuelle mødelokaler, hvor man sidder face to face med mødedeltagere et helt andet sted. De giver via en form for manual og skærmdumps konkrete anvisninger på, hvordan teknologien anvendes, hvilke produkter, der er på markedet og ikke mindst, hvordan god kodeks for virtuel mødedeltagelse og -ledelse er. Der er et særligt fokus på de anderledes præmisser og vilkår, der er for mødelederens rolle og forudsætninger for at opnå et godt og konstruktivt møde. Diverse former for webmøder, hvor der er mulighed for at se og arbejde i fælles dokumenter præsenteres, ligesom krav, og redskaber for oplægsholderne på de virtuelle møder berøres. En meget konkret bog, der giver gode forudsætninger for at komme i gang med at anvende webteknologierne også på dette område.

Der findes ikke andre bøger på dansk om emnet.

Meget instruktiv introduktion til at komme i gang med at afholde virtuelle møder med diverse typer og grader af teknologianvendelse.


Danske kommuner

Årg. 44, nr. 17 (2013)

af

af

Aase Henriksen

Årg. 44, nr. 17 (2013)