Film / fiktion / tv-serier

Succession

Sæson 1, disc 1, e1-e3

Del af tv-serien Succession

Beskrivelse


Den magtfulde amerikanske mediekoncern, der ledes af grundlæggeren Logan Roy, kommer i krise, da der bliver tvivl om hans helbred og dømmekraft. Sønnerne Kendall og Roman prøver at føre virksomheden videre, men både faderen og en række intriger i familien og bestyrelsen, kommer i vejen for deres magtovertagelse.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2018

af

af

Charlotte Cathrine Pedersen

d. 22. nov. 2018

En serie om magt og familieintriger i en stor mediekoncern, hvor dårlig omtale er lig med faldende aktiekurser. For alle der holder af en serie om magt, rigdom og intriger.

USA i 2010'erne. Man følger et magtfuld mediefirma, der ligner Murdoch-koncernen. En familievirksomhed, hvor faderen Logan Roy er det absolutte overhoved. Da Logan er aldrende, planlægger han at lade to af sine sønner, Kendall og Roman, overtage ledelsen. På Logans 80 års fødselsdag dukker hans unge nevø op. Nevøen bliver vidne til de mange intriger og dramaer der udspiller sig i familien Roy. Samme aften får Logan en hjerneblødning, og Kendall ser det som sin chance for at overtage lederrollen. Da Kendall vælger at stille mistillidsvotum til sin far og i stedet overbevise bestyrelsen om at han selv må indsættes som overhoved, er Logan kommet så meget til hægterne at han møder op og forhindrer magtovertagelsen. Derefter følger en række forsøg på at redde familiens og ikke mindst virksomhedens gode rygte. En HBO-serie, instrueret af Jesse Armstrong.

Der leveres fine skuespilpræstationer i serien. Især Brian Cox må fremhæves for sin rolle som det aldrende og desillusionerede firma- og familieoverhoved. Trods de mange intriger og familiedramaer, betyder de lange, næsten uredigerede spillesekvenser, at handlingen skrider meget langsomt frem.

Kan sammenlignes med Dynasty, Dallas og delvist BedragDynasty. Disc 1Dallas. Disc 1Bedrag (Sæson 1)Kan sammenlignes med Dynasty, Dallas og delvist BedragKan sammenlignes med Dynasty, Dallas og delvist Bedrag.


Børsen

d. 29. juni 2018

af

af

Morten Dürr

d. 29. juni 2018