Bøger / faglitteratur / opskrifter

Sund og slank med 5:2 : 65 opskrifter


Beskrivelse


Opskrifter og praktiske råd og tips til hvordan man kommer i gang med 5:2 kuren. Man får: en 4 ugers kickstartråd om hvordan man gør 5:2 til en varig og sund livsstil, tricks fra danskere, som lever godt med 5:2, viden om, hvad faste gør ved kroppen, tips om søvn, motion og mad på fastedagene og 65 opskrifter til fastedagene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. feb. 2014

af

af

Christine Christensen

d. 12. feb. 2014

Til alle, der ønsker at give sig i kast med den populære kur eller til dem, der allerede lever efter 5:2 principperne men ønsker ny inspiration. Kan også bruges af glutenallergikere og vegetarer, da flere af opskrifterne er uden gluten og kød.

En dansk opskrifts- og teoribog til den populære 5:2 kur. Bogen bygger på to danske kvinders erfaringer med kuren og deres ønske om at tilføre de eksisterende kogebøger en dansk vinkel. Bogens fokus er på sunde og indbydende retter til fastedagene, men indeholder også et lettilgængeligt og grundigt teoriafsnit, der redegør for kurens tilblivelse og dens positive sidegevinster som fx større velbefindende, mere energi og smukkere hud. En 4-ugers kur sætter processen i gang, og derefter kan man følge kuren, så længe man ønsker. Når det planlagte vægttab er nået, kan man ændre fastedage og spisedage til 6:1 og benytte kuren til at fastholde en sund livsstil uden yderligere vægtreduktion. Morgenmadsopskrifterne er til en person, mens opskrifterne på aftensmad er til to. Bagerst litteraturliste.

I 2013 udkom flere oversatte titler fx Kate Harrisons 5:2 diæten. Denne bog minder mest om Angela Dowdens 5:2 kogebogen eller 5:2 kurens kogebog af Mimi Spencer, der ligeledes har fokus på mad til fastedagene.

Indbydende og gennemarbejdet kogebog til 5:2 kuren, der med sit danske tilsnit vil give ny inspiration til såvel begyndere som dedikerede tilhængere af kuren.