Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Super Svinet - og det store trøffelrøveri


Beskrivelse


Gangstergrisen Girad Guldtand og hans skumle bande planlægger at røve trøffeltoget, som er fyldt med trøfler og passagerer på vej til Den Store Trøffelfestival. Hvad, Girad Guldtand ikke ved, er, at det grimme vortesvin - Super Svinet - også er med toget.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. jan. 2016

af

af

Janne Møller Nielsen

d. 11. jan. 2016

Skør, sjov og skæv - tre ord, der passer til denne bog om superhelten Super Svinet. Selvlæsning mest for drenge fra ca 3. klasse.

Talende dyr er hovedpersoner i denne bog, hvor den grimme, hemmelige superhelt, Super Svinet, befinder sig i et tog på vej til Den Store Trøffelfestival. Festivalen er dog i fare, for gangstergrisen Girad Guldtand og hans skumle bande planlægger at røve toget med alle de lækre trøfler. Banditterne ved bare ikke, at Super Svinet også er med toget. Bogen har lix 25 og farveillustrationer.

Bogen vækker fra starten interesse ved at invitere os med på et lille tanke-eksperiment: Hvad nu, hvis en superhelt går imod vores forventninger ved ikke at være smuk og sej, men derimod "skide-hamrende grim"? Sådan én kender fortælleren tilfældigvis, og så begynder historien. Der er både humor og action, og man er godt underholdt. Teksten har en del dialog, som gør den lettere at læse, men illustrationerne kunne støtte historien bedre. De er meget ens, da de flere gange viser næsten samme situation. Den skinnende guldtand, som Girad Guldtand har, ser man heller ikke, selv om han vises med synlige tænder.

Kan sammenlignes med andre sjove dyrefortællinger som fx serien om Hansi Hønegal i Henrik Einspors Mord i ketchupfabrikken - dog uden at være helt så raffineret i humor og leg med sproget som Einspors.