Bøger / faglitteratur / opskrifter

Supper : cremede supper, kolde supper, klare supper og andre former for supper


Beskrivelse


Om suppens historie, betegnelser for supper og vellykkethed knyttet dertil. Med 48 opskrifter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lone Krøgh

2007

To udmærkede og meget anvendelige små kogebøger fra en ny forlagsserie, Mad & kultur. De er i A5-format og kan minde lidt om Brugsens små kogebøger fra 1980'erne. Der er 48 kortfattede opskrifter i hver bog; hver opskrift har en højreside med tekst (antal personer, forberedelses- og tilberedelsestid, ingredienser og fremgangsmåde) og en venstreside med et farvefotografi af den færdige ret. Indholdsfortegnelse og stikordsregister. Pastaretter er delt op i to kapitler: "Traditionelle egnsretter" og "Nye og mere eksotiske retter". Hvad det traditionelle angår, kan det ligne variationer over temaet "hvad køleskabet gemte," i hvert fald er der en del retter, som virker bekendte (på den positive måde). I den eksotiske afdeling bruges lidt dyrere råvarer og anretningen er enkel og elegant. I Supper er der masser af grønsagssupper og enkelte supper med skaldyr eller kød. Supperne er overvejende af den rustikke eller cremede slags, og gennemgående er de lette at lave. Kogebøgerne er af fransk oprindelse og kan fint bruges af såvel nybegyndere i et køkken som af mere erfarne, der blot ønsker lidt ny inspiration. I forvejen har bibliotekerne mange - også nyere - kogebøger om både pasta og suppe. Disse to nye udmærker sig ved deres lidenhed og det, at de er så nemme at overskue.