Endnu et bind i Gads udmærkede biografiserie. Man kunne måske forestille sig, at det ville være svært at finde på noget væsentligt nyt om H.C. Andersen, hvis produktion og livsforløb så mangehar beskæftiget sig med. Men Klaus P. Mortensen føjer endnu en brik til puslespillet. Hans udgangspunkt forden foreliggende analyse af Andersens unge år er de modsætningsforhold, der er såkarakteristiske for hans personlighed og som aftegner sig så tydeligt i såvel dagbøger og breve som i eventyrerne. H.C. Andersen hengav sig f.eks. gerne til forelskelsen, men sørgede for kun atforelske sig i kvinder, der enten var forlovede eller på anden måde uopnåelige. Han fremtræder navnlig i brevene som utrolig ydmyg og nem at slå ud af kurs, men var i virkeligheden særdelesselvbevidst og ikke spor nem at rokke. Først og sidst var det digter, han ville være. Og var et uroligt sind og et ustabilt privatliv en nødvendig forudsætning herfor, ja, så tog han gerne det medi købet. Disse karaktertræk belysesved mange citater, idet det personalhistoriske stof jævnføres med eller modstilles fiktionen. Resultatet er overbevisende, og bogen er umiddelbart fængslende oglet nok at gå til, idet der dog forudsættes en vis forhåndsviden. Illustreret med portrætter, primært af hovedpersonen. Litteraturliste og noteapparat.