Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Svigt og savn


Beskrivelse


Mia bor alene med sin alkoholiske far, der ofte har besøg af sine drukvenner. En aften, hvor Mia leder efter et sted at overnatte, møder hun lægen Lone. Et møde, der ændrer alt for dem begge. For læsesvage unge og voksne fra 14 år og op.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 2023

af

af

Marion Tirsgaard

d. 3. feb. 2023

Mia bor alene med sin alkoholiske far, der ofte har besøg af sine drukvenner. En aften, hvor Mia leder efter et sted at overnatte, møder hun lægen Lone. Et møde, der ændrer alt for dem begge. For læsesvage unge og voksne fra 14 år og op.

Mias far er invalidepensionist og alkoholiker, og Mia må klare alt selv. Hun pjækker fra skole og må ofte tage flugten hjemmefra, når faren har besøg af sine drukvenner, der er ubehagelige og nærgående over for Mia. En regnfuld aften, hvor Mia desperat leder efter et tomt kolonihavehus, hun kan overnatte i, møder hun tilfældigvis lægen Lone, der tager Mia med hjem. Lones mand arbejder i militæret og er udsendt i Afghanistan på en langvarig, hemmelig mission. Lone, der er barnløs, føler sig ofte ensom, men mødet med Mia forandrer alt. Bogen, der har lix 17, er sat med stor skrifttype og bred linjeafstand. Med persongalleri forrest.

God letlæst og overskuelig roman, der handler om svigt og savn og om to umage skæbner, hvis liv ved et tilfælde fletter sig ind i hinanden. Bogen er velskrevet, og synsvinklen, der skifter mellem Mia og Lone, er med til at give bogen et godt flow. Titlen, der referer til bogens tematik, er dog lidt tung og i de kapitler, hvor Mia fortæller historien, er sproget ikke helt nutidigt og troværdigt for en teenager.

Andre bøger, der har samme tematik, er fx Den som flasken peger påCutter i serien "Spurt" og den letlæste Cutter (Læselyst)Andre bøger, der har samme tematik, er fx Den som flasken peger på i serien "Spurt" og den letlæste (Læselyst).