Et brag af en roman for elskere af kvalitetsmurstensromaner. Forsiden med en hvid hest ved en irsk kyst skal nok pirre nysgerrigheden.
Lappert er årgang 1958, schweizer, men bosiddende i Irland. Det er hans fjerde roman, men første på dansk. Wilburs mor dør under fødslen, og hans far stikker af. Han er en undermåler og oplever gennem sin opvækst brud på brud, når han knytter sig til kammerater eller voksne. Han bliver psykisk ustabil og indlægges. Da han skal udskrives, sætter han ild til stedet for at blive. Som 20-årig møder han Aimee, der vil indlede et forhold, men Wilbur tør ikke længere knytte sig til andre. Det lyder deprimerende, og er det sådan set også, men bogen er så velskrevet og Wilbur har så afgjort også sine stjernestunder, så læsningen er en sand fornøjelse med et utal af bihistorier.
Med sin komplekse fortælleglæde er det nærliggende at sammenligne med John Irving og Pat Conroy, men Lappert ligger en division over.
En på alle måder stor roman om et lille menneske, tilværelsen ikke er god ved, men som trods alt holder igennem livet. Stor læseoplevelse.