Symphony no. 1

"Gardiner offers an exciting, mostly well-judged reading when he isn't being too "authentic" ... If anything, the choral items are even finer. The highlight is a sensitively sung rendition of the Schicksalslied. I find the other two works not among the best offerings by either composer, but they certainly make unusual couplings and choral music collectors may well want them".

"How are the interpretations? They are better than Sawallisch's stodgy and Jochum's doughy interpretations, but nowhere near as good as Boult's. There is no sense in Jurowski's interpretation that great matters are being discussed, and that the results are a matter of life and death, qualities Boult's interpretations possess in full measure. One instead gets the sense that Jurowski, who has made many strong and vital recordings before this, has little intrinsic interest in these pieces and has opted for updating them by streamlining them".

Læs anmeldelse

"Det er nemt at få opmærksomhed, hvis man gør noget nyt eller råber højt. Denne her cd gør helt bevidst det modsatte og lykkes strålende med det ... Mariss Jansons stræber efter et helt defineret mål, den perfekte opførelse i traditionen fra forrige generation af dirigenter som fx Karajan og Karl Böhm ... Det mål når han, for Jansons er i samme klasse som de bedste af de gamle. I forening med det uhyggelig gode orkester viser han resultaterne af en livslang fordybelse i stoffet".

"To åndsbeslægtede komponister mødes med en åndsbeslægtet dirigent. Det er så smukt og selvfølgeligt og bare helt rigtigt. Vi er i kernen af den store tyske musik, og større kan det ikke blive".

Læs anmeldelse

"Mens hans Strauss ofte har været virkelig god, bevarer Brahms storladne 1. Symfoni under Thielemanns ledelse en slags hinde, som dirigenten trods al fokus, fremdrift og smukke solo- og tuttipræstationer ikke får prikket hul på. Kun i finalen kommer vi op at ringe ... Man kan ikke lade være med at nyde de dedikerede musikere. De spiller virkelig godt. Men tro ikke, at hver eneste live-cd er total Spitzenklasse".

Læs anmeldelse

"Han [Thielemann] dirigerer en intens og flot Brahms første med sine Münchner Philharmoniker, men han har en tendens til at blive hængende fast i koncentreret tankedybde og skønhed. Optakten med Beethovens Egmont-ouverture fik mig heller ikke til at lette".

Læs anmeldelse

"Desværre lykkes der ikke for Segerstam at forløse Brahms' mesterværk, idet hans fortolkning med Turkus Filharmoniske Orkester aldrig fænger for alvor. Det er Brahms uden glød, sært uvedkommende i visse passager, og det går altså bare ikke ... Orkester og dirigent må dele skylden mellem sig. Segerstams egen symfoni ... kan bedst skrives som en omgang fornøjelig kaos, der efter lydene at dømme kunne udspille sig i en drypstenshule".

Læs anmeldelse

"I en flot rød bog af et cover gemmer sig en kradsbørstig 1. symfoni ... Mens Karajan-fans fejrer et falmet idol i hundredåret for hans fødsel, viser Gardiner efter sine skelsættende indspilninger af Beethovens symfonier nu nye veje for Brahmsforståelsen. Om ikke til Guds ære, så i hvert fald til Brahms' entydige fordel".

Læs anmeldelse

"Bei Brahms is Christian Thielemann sozusagen zu Hause ... Warum muss es so Schmalspurig klingen?".

"Här finns en tydlig intensitet och vilja som lyser igenom från samtliga inblandade. Det låter, kors i taket, välrepeterat ... Även om symfonierna får klart godkänt är kontentan att många gjort både bättre och mer engagerande Brahms genom årtiondena".

"Gergiev produces a gripping, architecturally secure account of the First Symphony: his rather ponderous tempo for the first-movement Allegro imparts a sort of baleful inevitability to its progress, and the finale's overall transition from darkness to light is vividly conveyed".

"Blomstedt's attention to detail is admirable, and his performances are wonderfully controlled. Perhaps the Symphony's slow movement lingers a little more than necessary, but the orchestral playing is so incandescent that it's hard to complain ... This is a splendid and inspiring disc, and it can't be recommended too strongly".

"Herbert Blomstedt läuft im Alter zu bestechender Form auf. Seine Einspielungen besitzen eine sich womöglich noch steigernde Intensität, zu der sich eine Souveränität in der Gestaltung aller orchestraler Klangmittel vom sonoren Tutti bis zur Individualisierung der Orchestergruppen gesellt, die gleichwohl stets um einen homogenen Tuttiklang gruppiert bleibt. Und da er in diesen Einspielungen mit dem Gewandhausorchester, dem er eine Zeit lang als Chef vorstand, ein Spitzenorchester leitet, ist eine Brahms-Einspielung entstanden, die unbedingt zu den Referenz-Aufnahmen zu zählen ist ... Es ist schlechterdings meisterhaft, wie Blomstedt und das Gewandhausorchester solchen Ausdruck musikalisch unmittelbar spürbar vermitteln".

"This beautifully recorded CD gets off to an auspicious start with an exquisitely phrased and subtly controlled account of Brahms's 14th Hungarian Dance, highly effectively arranged for string orchestra by Iván Fischer ... Yet perhaps the most exciting and riveting playing is reserved for the Finale where Fischer shows an unerring sense of pacing, coaxing the musical argument from the depths of despair in the opening to a triumph, affirmation and elation at the close".

"Dausgaard secures superbly incisive playing from the Swedish Chamber Orchestra. Dausgaard favours swift tempos, especially in the outer movements ... [His] penchant for disjunctive phrasing, and his keen attention to inner detail, undoubtedly makes this performance a very stimulating experience".

"Dausgaards tolkningar av Liebeslieder-Walzer görs med en lätthet och ironi som imponerar. Sitt Danska ursprung till trots verkar han ha den wienska walstakten i ryggmärgen och hans smidiga Örebro-orkester visar sig från sin bästa sida ... Lite mer problematisk blir det i symfonin, även om det skall sägas direkt att det här långtifrån är någon undermålig tolkning ... En lite lättviktigare, men ändå mycket välspelad Brahms alltså".

"Vurdering: Tipp" - "Weil er Verschlankung und Dynamisierung nicht auf Kosten des Ausdrucks betreibt, erhält Dausgaards Gestaltung der Binnensätze geradezu Modellcharakter".