Symphony no. 9

"Mit seiner 1909 vollendeten 9. Sinfonie nimmt Gustav Mahler Abschied von dieser Welt, so jedenfalls der Eindruck, der beim Hören dieser Aufnahme entsteht. Das mehrfache Aufbäumen im ersten Satz etwa, die mitunter surreal anmutenden Passagen in der extrovertierten Burleske oder das langsame Entschwinden aus der Welt, dass das nach und nach im Nichts verebbende Finale versinnbildlichen könnte ... All das wird von Adam Fischer und den Düsseldorfer Symphonikern mustergültig vorexerziert ... So entsteht ein vielschichtiges Bild dieses Werkes, das den Hörer gleichermassen fasziniert wie ergreift. Als Konzertmitschnitt haftet dieser Aufnahme zudem der Zauber des Augenblicks an".

Læs anmeldelse

"Orkestret følger Schönwandt stærkt og tæt i musikens væsentligste indhold, og Schønwandt bygger indholdet og beskrivelsen af den indre kamp mesterligt op i et gribende forløb".

Læs anmeldelse

"Von den ersten Takten der sich allmählich entwickelnden melodischen Keimzelle an erzeugt Rattle eine atemberaubende Spannung und Intensität ... Traditionell Rückblickendes, radikal Modernes, schonungslos aufgezeigte seelische Abgründe, überirdisch entrückte, gesangvolle Schönheit - diese Interpretation hat auf alle symphonisch letzten und essentiellen Fragen, die hier von Mahler musikalisch verhandelt werden, eine Antwort ... Mit besonders schwärmerischen Adjektiven wie "magisch" sollte man zurückhaltend umgehen - dieses Konzert verdient dieses Prädikat. Bleibt zu hoffen, dass sich das BRSO und Rattle in seiner neuen Amtszeit häufig Mahler zuwenden".

Læs anmeldelse

"Mahler's long farewell ... is given heartbreaking intensity and tenderness by the Budapest Festival Orchestra, always an ensemble of great character and conviction ... And what a fine Mahlerian [Fischer] is: this account is superb for the orchestra's deep, old-world sound, for a generosity of expression that clinches the work's turmoil but draws radiantly life-affirming conclusions".

Læs anmeldelse

"I hans hænder bliver Mahlers nostalgiske afskedsunivers dystert og desperat. Harding er en perfektionist, der dirigerer kraft ind i musikken. Han går efter et ekstremt nærvær i hver enkelt stemme ... Resultatet er ikke dansende og orgiastisk Mahler som hos Leonard Bernstein, men det er voldsomt, det virker ... Skal denne musik lyde så perfekt? Det er der delte meninger om. Men hør det. Det er intet mindre end spektakulært, hvad Harding opnår".

Læs anmeldelse

"Gilberts Mahler -fortolkning er gennemsympatisk og virkelig vellykket ... Fornemmelsen af nøjagtig timing og regelret klarhed er hele tiden til stede ... Alt klinger varmt og nuanceret, og gode producere på BIS bør også have nogle af roserne for det imponerende klangbillede".

Læs anmeldelse

"Det er karakteristik i klodeklasse. Og det er bedre end de fleste liveoptagelser på markedet. Lad os endelig høre mere til DR Symfoni-Orkestret med Michael Schønwandt foran".

Læs anmeldelse

"Hver af de fire satser mejsler sig endnu en gang ind i sjælen på en ... Lyden er fremragende, og Michael Schønwandt står selv for nogle kortfattede, men særdeles rammende kommentarer i den medfølgende booklet, hvor han ... med dyb taknemmelighed ser tilbage på den oplevelse, det var at arbejde med symfonikerne i de januardage dengang".

Læs anmeldelse

"Dette er musik, der oser af smerte og menneskelig erfaring ... Stræk af virkelig vellykket fortolkning veksler med mere almindelig tomgang. Men man skal nu ikke langt ind i den første af symfoniens langsomme ydersatser, før man oplever den passion, Dudamel og Los Angeles-orkestret kan generere, og i den afsluttende adagio rammer de et tempo, der blotter musikkens følelsesåre".

Læs anmeldelse

"Gustavo Dudamel får understreget sit enorme format i Mahlers niende symfoni. Uden antydning af vaklen slipper han livet løs hos Mahler og fører overbevisende og med omhu sine symfonikere gennem kæmpesymfonien".

Læs anmeldelse

"Denne hundrede år gamle musik kastes fra fuglekald til endeløse vidder, fra indadvendte suk til musikhistoriens mest ekstatiske takter på få øjeblikke. Sådan noget fanges sjældent på en plade. Men som De nok har gættet: Berlinerfilharmonikerne under Sir Simon Rattles ledelse kommer tæt på ... Resultatet er simpelthen medrivende som få".

Læs anmeldelse

"Blomstedt og bambergerne spiller Mahlers 9. med en dybde og alvor, der lader fortidens senromantiske skønhed og den nye modernitets splittelse og desperation balancere og sameksistere ... I Blomstedts hænder forvandles musikken til varme og menneskelighed uden at miste sine kradse elementer af tvivl, sorg og kamp. Dæmpet messing snerrer om kap med strygere, der virkelig tager fat, og klokker ringer i det fjerne. Men under den svenske dirigents behandling transcenderer musikken til et nyt niveau, hvor alt synes at hænge sammen".

Læs anmeldelse

"Daniel Harding ... is here presiding over a measured reading of Mahler's Ninth with a convincing balance between short-term excitements and long-term continuity, that would offer any first-time listener a fair representation of its emotional and structural stature".

"Det er en gennemkultiveret og sympatisk version af Gustav Mahlers sidste store fuldendte symfoni, Sveriges Radiosymfoniorkester her præsenterer med deres britiske chefdirigent Daniel Harding ... med en god sans for musikkens proportioner ... I sammenligning med internationale toporkestre som Berliner Filharmonikerne ... står Daniel Harding distancen med denne svale svenske fortolkning ... Ganske livsbekræftende!".

"Eine Aufnahme der Neunten ... , die ebenfalls keine Wünsche offenlässt. Harding dirigiert stellenweise herrlich entschlackend, sodass sich ein kammermusikalischer Klang einstellt. Von spätromantischer Fettschicht hat er diesen Mahler jedenfalls erfolgreich befreit".

"It is a convincing enough reading, variegated with pungent detail in the second movement ländler, real drive ... and some touching playing ... If much of the opening Andante and the heavily scored tuttis of the finale prove more problematic, this is partly because ... [of] the live concert hall ambience of the Düsseldorf Tonhalle".

"Die Energie fliesst ... in die Pflege der Darstellungform: gereinigte Artikulation, durchdachte Phrasierung, schlanke Tongebung. Mahlers Musik fächert sich auf in all ihrer Differenziertheit, ein ganzer Kosmos um Abschied, Hoffnung, Wut und Resignation tut sich im ersten Satz auf. Fischer lässt dem Hörer immer Raum für eigene Entdeckungen, abseits der blossen überwältigung".

"Drama og intensitet gennemsyrer ... Philharmonia Orchestras indspilning ... Esa-Pekka Salonen skaber et skarpt symfonisk klangbillede. Strygerne smelter sammen til én organisk helhed - både i de brede, sangbare passager og i de høje, hidsige forløb. Blæserne folder sig frit ud. Bragende messingdrøn og buldrende pauker indvarsler konstant dødens komme".

"Salonen surely does nearly everything that most of us require from a cutting-edge interpreter with plenty to say".

"Recording of the month: Osmo Vänskä made this recording a few months before the end of his 19-years tenure as the Minnesota Orchestra's music director, and the result is truly exceptional ... The emphasis here is on beautifully judged line and flow, allowing the music's expressive extremes to speak for themselves without any need for exaggeration ... This is one of those special listening experiences where the world afterwards is a different place".

"Der Mahler-Zyklus von Osmo Vänskä und dem Minnesota Orchestra schreitet munter voran. Und wenn nicht alles täuscht, erspielt sich der Finne ... hiermit den Ruf eines ernstzunehmenden Mahler-Exegeten. Seine Lesart der neunten Sinfonie jedenfalls erfüllt alle Erwartungen: ... Sie wird der Mahler'schen Polyphonie ebenso gerecht wie dem Mahler'schen Weltschmerz, sie besticht durch überaus idiomatisches Orchesterspiel wie durch hohe Bereitschaft zur Identifikation mit dem Kaleidoskop der Gefühle dieser Partitur".

"Everything we've come to expect from previous instalments reaches its apothesis with these works ... Most of Stenz's tempo changes feel perfectly right".

"This live recording has its moments, especially in the Adagio. But ensemble can be crumbly, and brass lords it over strings in the recorded balance".

"Der findes mange fremragende indspilninger af symfonien ... Men det er med fuld ret, at denne koncertoptagelse blander sig i koret. Den normalt omhyggelige og kontrollerede Schønwandt går ud over sin egen komfortzone og finder ekstra ressourcer af inspiration. Mindeværdigt".

"Det er i høj grad et personligt værk - Mahlers niende symfoni ... et farvel-værk fra komponistens hånd, der muligvis vidste, han skulle dø kort tid efter , at han skrev det ... Hvis musikken skal lykkes, skal tolkningen derfor være ret personlig. Hvordan skal afsked opfattes? ... Vi får en lid forpjusket og strittende karakter at høre gennem niende symfonis små 80 minutter under Rattles hånd ... Men i de uddøende minutter viser Rattle dog den helt rette forståelse for Mahlers afsked, og et begavet karaktertræk åbenbarer sig hos dirigenten ... Usentimentalt men med indsigt og nærvær".

"This new release of Mahler's profoundest symphony is a live recording with all the detailed eloquence and intensity one might expect from Simon Rattle in concert. Yet it also suggests a maturing in his approach, an interpretive longersightedness, in which Mahler's huge movements are unfolded as wholes rather than as sequences of apocalyptic moments".

"Mahlers Neunte hat man bisher als Manifest des grossen Abschieds gedeutet. Nichts davon in Daniel Barenboims leidenschaftlich aufgeheizter, grell ausgeleuchteter, scharf überzeichneter Lesart, die sie in einer in Auflösung befindlichen Polyphonie drohend vor uns auftürmt".

"Good in parts then - which some might say is true of the work itself".

"Der er fuldfed klang, enorme dynamiske udsving og klar, præcis artikulation i samtlige af symfoniens fire satser. Valery Gergiev er tilhænger af de helt store armbevægelser ... En helhedsvurdering af symfonien resulterer i tre stjerner. Trods momentvise glimt af inderlig skønhed og afgrundsdyb smerte er det gennemgående klangbillede for bastant og for voldsomt".

"Dudamel satser på det skønhedssøgende: hans Mahler peger mere tilbage på romantikken end fremad mod Sjostakovitj. Han giver en særdeles bred og ekspansiv fortolkning af symfonien, med meget smukt orkesterspil fra de topdisciplinerede Los Angeles Filharmonikere ... Mahler kan tolkes på mange måder ... og Dudamel har sin egen, lyriske og sanselige tilgang, som bestemt er interessant at høre".

"It wins a special place among many fine Mahler Symphony No. 9 recordings with its unflinching clarity and general spciousness ... That may have something to do with the unflappable professional demeanour of the LA Phil; these top American players rarely get in a lather".

"You can always expect insights from Iván Fischer's energised Budapest Festival Orchestra, and he has his own distinctive view on this most traumatic and ultimately transcendent of symphonies ... For those who can't have too much of this masterpiece, Fischer is essential for further enlightenment".

"Mahlers Neunte wird hier wundervoll nuancenreich dageboten. Prall gefüllt mit Emotion spielt das BR-Orchester under Mariss Jansons".

"What is special is the care he [Jansons], the Bavarian Radio Symphony Orchestra and the engineers have taken with the quieter music: those haunting, shadowy transitions in the Andante; those remote, blanched contrapuntal episodes in the finale. And the final fade-out must surely be among the most fine-spun on record".

"Så fuld af strittende modhager, at det er en lyst ... Der bliver gået til sagen her i alle hjørner, og hvilket orkesterspil ... Man mærker, at Rattle har levet med denne musik i mange år, og hans musiceren er blevet varmere med årene, mere ekspressiv".

"This is a distinguished and moving performance. Herbert Blomstedt may be in his 92nd year, but his pacing of the vast ebb and flow ... show no sign of slackening. In particular, he is minutely attentive to Mahler's teeming dynamic markings ... If this is to be Blomstedt's final take on this heart-rending work, it is a worthy one".

"Die Repertoirewahl ist ungewöhnlich, ist doch Blomstedt in der Vergangenheit als Mahler-Dirigent eher wenig hervorgetreten. Dennoch vermag diese Neunte auf allen Ebenen zu überzeugen ... Blomstedts Interpretation, wie bei ihm zu erwarten war, punktet mit souveräner Behandlung der Struktur und, vor allem, des orchestralen Geflechts. Deutlichkeit war immer eine der obersten Maximen Mahlers, die von Blomstedt mustergültig beherzigt wird".